Vær med!

Alle kan være med! – hvordan?

Alle kan være med! Hvis du kan stikke en nål med tråd op og ned i et stykke stof – så kan du være med. Det skal ikke være pænt – det skal være personligt.

Opgaven lyder: ”Brodér en linje fra din yndlings salme”. Det vil sige, at det skal ikke være en salmetitel, heller ikke et helt vers, men den bedste linje fra en salme, du holder særligt af.

Broderiet skal måle 20 x 20 cm – derudover skal der være 3 cm. fri til montering uden om broderiet. Materialevalget er frit og udgiften til broderiet afholdes af den enkelte selv. Eneste krav er dog, at salmenummer skal være påsyet (fx DDS 731,3 = Den danske salmebog nummer 731 vers 3)

Salmebroderierne indsendes til Marianne Koch eller Malene Dahl. (Se under: “Tag kontakt”)

Dato for sidste aflevering er d. 15. marts 2019. Vi vil dog meget gerne modtage broderierne løbende efterhånden som de bliver færdige.

Ved projektperiodens afslutning syes broderierne sammen til et eller flere salmetæpper til udstilling i Viborg Domkirke og til senere udlån til kirker og sognegårde.